Er du interessered af at blive medlem?, eller
give oss tips om flagermus på vår
TIPSTELEFON (+ 47) 40 22 88 17,
ønsker mer information om disse merklige skabningerne
eller trenger hjelp til problemer med flagermus i huset ditt,
må du gerne tage kontakt med oss.

Er du allerede medlem? Da kan du logge dig inn på medlemmernes egen hjemmeside. Mangler du passord, må dette bestilles ved å sende e-post til niff@flaggermus.no.

Nogen af våre egne regionale organisationer har egne web-sider. I Danmark er dette Jysk flagermusgruppe.

19. januar 2024 (hovedside)
24. december 2023 (hovedside)
17. april 2023 (hovedside)
17. januar 2023 (ture)

Beskeder

Ingen

Nyhedsklip

Søndag 2. april 2023

Stormuseøre opdaget i Daugbjerg Kalkgruber på Jylland ▲
Onsdag den 22. marts gjorde forpagter af Daugbjerg Kalkgruber, Carsten Christensen, et enestående fund i den danske flagermusfaunas historie. Han opdagede et individ af de store museører (Myotis myotis) på en inspektionsrunde i minerne. Flagermusen blev fotograferet for at dokumentere fundet.
      Det er TV Midtvest i Holstebro, der fortæller på deres hjemmeside den 27. marts.
      Arten er udbredt i Tyskland og har en lille forekomst i Skåne. Men i Danmark er det kun blevet registreret én gang tidligere, da et eksemplar blev fundet som mumie i Maribo Domkirke i 2004. Ellers er der registreret fire usikre observationer på Lolland og Sydsjælland i perioden 2018-2020. Så fundet i Daugbjerg kalkgruber er det første af en levende og sund stormuseøre i Danmark.

Stormuseøre. Foto: Fraçois Schwaab.

Lørdag 11. februar 2023

Mønsted kalkgruber afslutter traditionen med vinterguiding af flagermus ▲
Stiftelsen Mønsted Kalkgruber startede for over ti år siden med at arrangere flagermus-ture inde i de kalkminer, hvor flagermusene går i dvale. Praksisen var ny og unik, da unødvendige vinterforstyrrelser på det tidspunkt generelt ikke blev undtaget af videnskabsmænd eller forvaltningsmyndigheder. Forstyrrelser reducerer dyrenes evne til at overleve vinteren, fordi deres fedtreserver er kompromitteret.
      Selve turen foregik kun i en meget begrænset del af minerne i vinterferien. Først var det kun organiserede ture i weekenden, men senere har de øvet ture alle dage i vinterferien. Det besøgte område havde relativt få flagermus. Samtidig blev der om vinteren foretaget tællinger, som tyder på, at den menneskelige aktivitet i minerne, som den har været praktiseret indtil nu, kun har haft ringe betydning for antallet af flagermus i minerne. Det samme er i øvrigt også blevet påvist ved Thinbæk miner lige syd for Aalborg.
      Flagermussafarien i vinterferien gav godt økonomisk udbytte, og blev accepteret af både Miljøstyrelsen (tidligere Naturstyrelsen, og før dette Skov- og Naturstyrelsen) og Danmarks førende flagermusforsker Hans Jørgen Baagøe fra Zoologisk Museum i København.

Visning ved Mønsted kalkgruber i 2012. Foto: Leif Yngve Gjerde.

Lørdag 5. februar 2022

Vinterferien med flagermussafari i Mønsted kalkgruber ▲
Neste weekend starter vinterferien i Danmark. Mønsted kalkgruber har i flere år arrangeret flagermussafari for publikum i gruberne. Gruberne er flagermusenes foretrukne vinterlogi. Hele 15.000 flagermus overvintrer i kalkgruberne.
      Hver dag i ni dage (12.-20. februar) arrangeres der tur to gange hver dag (kl. 1100 og 1400). Hver tur har en times varighed, og er begrænset med 25 personer hver tur. Mer information findes på web-siden www.monsted-kalkgruber.dk.

Flagermussafari i kalkgruben. Foto: Leif Yngve Gjerde.
 

Lørdag 29. januar 2022

Mønsted kalkgruber udvider sin kapacitet ▲
Kalkgruberne på Jylland, vest for Viborg, udvider sitt tilbud og søger tre nye sæsonmedarbejdere til sæson 2022. De sidste år har stiftelsen ved Mønsted kalkgruber udvidet med nye bygninger for publikum. Samtidig går korona-pandemien mod sit slut. Daglig leder Betina Johansen ser derfor optimistisk på fremtiden. Frist for ansøgning er senest 7. februar.

Mønsted Kalkgruber. Foto: Leif Yngve Gjerde.

Lørdag 22. januar 2022

Den europæiske flagermusaftale fylder 30 år ▲
Den 4. december 1991 blev den europæiske flagermus-aftale underskrevet i London. Aftalen stiller en række krav til de nationale myndigheder, men træder først i kraft, når de er integreret i national lovgivning. Lovgivningen i både Norge og EU dækker flagermus relativt godt. Beskyttelsen af ​​dyrene og deres kolonier findes i lovgivningen, og der stilles strenge krav til konsekvensvurderinger (VVM) ved ændret arealanvendelse. Men hverken national lovgivning eller den europæiske flagermus-aftale har haft særlig stor betydning for beskyttelsen af ​​flagermus.
      For det første er det sjusket, når naturbeskyttelseslovgivningen skal følges. Den største lovbryteren er forvaltningsmyndighetene selv, som bl.a. vegvesenet slurver med sine forpliktelser. Samtidig har Naturstyrelsen været ret passive og forsigtige med at følge op på aftalens forpligtelser. Norge har været det skandinaviske land, der har gjort mindst. En norsk oversættelse af flagermus-aftalen fandtes ikke i de første ti år, og Amtmændenes miljøbeskyttelsesafdelinger (Fylkesmannens miljøvernavdeling) havde ikke modtaget en kopi af aftalen. Først i 2019 lavede den norske Miljøstyrelsen en guide til vindkraftindustrien. Der er endnu ikke gennemført en VVM på flagermus før, under eller efter opførelsen af ​​vindmøller i Norge!
      I forbindelse med NIFFs 25 års jubilæum er vi gået i gang med at lave et temahæfte om de alvorligste lovovertrædelser, som forvaltningen har stået for. Norge ligger på førstepladsen, men Danmark og Sverige har også "deres tab i skoven".
      Mere information vil være tilgængelig i kommende Gudnoloddi og Fennoscandian Bats.

Østerild testcenter registrerede ikke flagermus under forårstrækket. I Skagen og Nordjylland er det forårstrækket, der er mest interessant. Foto: Leif Yngve Gjerde.

Lørdag 15. januar 2022

Flagermusene har gået i dvale ▲
Januar og februar er den koldeste periode på året. Nogle flagermusarter begynder at gå i dvale fra september. Arter, der trækker (pipistrell, aftensejlere og grå skimmelflagermus) gør dette fra midten af ​​august til slutningen af ​​oktober. Gråskimmelflagermus har efterårsleg til november. Når temperaturen kryber under 6 grader, forsvinder insektaktiviteten. Perioder med efterårsfrost dræber også mange insekter. Flagermusene går derfor gradvist i dvale om efteråret afhængig af arten og regionens klimatiske forhold.
      Nu er det højæson for overvintrende flagermus. Folk snubler over disse i opgange, brændeskur og i sommerhuset. Hvis du skruer op for varmen eller begynder at bruge et rum, der har stået urørt, vil der ofte dukke flagermus op, hvis de allerede har fundet et plads at gå i dvale hos dig. Giv os gerne tips, hvis du finder flagermus.
      Romsåsen gruber i Askim (Østfold) har i flere år studeret overvintrende flagermus. Mønsted kalkgruber i Jylland har flere tusinde overvintrende flagermus. Disse tælles elektronisk hver dag for at overvåge antallet. Det er også muligt at hænge kasser op til overvintrende flagermus. Disse kan bruges af pipistreller og aftensejlere i det sydvestlige Norge, Skåne og i Danmark, hvor vinterklimaet er over nul grader.

Romsåsen gruver, februar 2021. Foto: Leif Yngve Gjerde.

Onsdag 12. januar 2022

Vi ønsker vores læsere et godt nytår ▲
Det seneste år har haft mange udfordringer med Covid-19-pandemien. Udsatte konferencer fra 2020 var planlagt til 2021. Pandemien var dog endnu mere aggressiv i løbet af sidste år, hvilket tvang alle fysiske møder i Europa (undtagen Sverige) til at blive aflyst. Oven i dette mistede vi vores to vigtigste flagermusforskere, da Ingemar Ahlén og Jens Rydell begge døde.
      Rejser mellem skandinaviske lande har også været en udfordring på grund af frihedsbegrænsninger. Dette har påvirket NIFFs feltarbejde. På den lyse side havde sidste år en europæisk rekord i antallet af flagermuskonferencer. Det skyldtes, at alle de fysiske konferencer var organiseret «online» som web-møder.
      NIFF har nu eksisteret i 25 år, og også andre organisationer fejrer deres jubilæum i det kommende år. Jeg håber, at 2022 vil styrke flagermusarbejdet i Europa.

Leif Gjerde kontrollerer en overvintrende Brunlangøre. Foto: Lea Likozar.
 

Tirsdag 10. august 2021

Efteråret nærmer sig med fænologiundersøgelser ▲
Efterårets undersøgelser af flagermusernes jagtaktivitet er ved at blive forberedt. Pipistrell-arten vandrer og kan forsvinde fra Østlandet og Svealand allerede i midten af ​​august. Flytningen med denne gruppe kan vare indtil oktober. Samtidig er jagtaktiviteten for alle flagermusarter stærkt reduceret fra månedsskiftet august/september i samme område. I Norrland, Trøndelag og Nord-Norge kan frosten starte allerede i slutningen af ​​august.
      Udfordringen også i denne sæson bliver grænseovergangen fra Sverige og Danmark. At rejse til disse lande for at udplacere/vedligeholde detektorerne er uproblematisk, men rejsen hjem er altid usikker på grund af forskellig praksis mellem politifolk. Dette kan føre til ekstra tid og omkostninger for NIFF, da det er forretningfører fra Norge, der udfører det meste af arbejdet. Læs også artiklen i Urett Forvaltning.

Politiets grænsekontrol ved Morokulien i Hedmark. Mange har kritiseret den strenge kontrol for at overtræde både forfatningen og den europæiske menneskerettigheds-konvention. Foto: Leif Yngve Gjerde.
 

Mandag 17. maj 2021

Flagermusene er vågnet ▲
I år havde vi et koldt og sent forår i marts og april. Vinteren holder stadig tilbage mange steder i Skandinavien, men foråret og sommeren er nu for alvor begyndt på de sydlige breddegrader. Danmark, Götaland, Svealand, det centrale Østlandet og kystområderne op til Trøndelag har formentlig startet flagermusaktivitet. Vådområder er et godt sted at finde flagermus tidligt på sæsonen, og kolonierne vil gradvist blive beboet nu i løbet af maj måned.

Foto: Francois Schwaab.
 

Mandag 10. maj 2021

Anderledes, original og vellykket flagermuskonference i Turku ▲
I sidste uge blev det 15. European Bat Research Symposium arrangeret af Turku universitet og Helsinki Naturhistoriske Museum. Konferencen var planlagt til sidste august 2020, men måtte flyttes til august 2021 på grund af Covid-19-pandemien. Efter noget ballade med valg af tid blev konferencen endelig afholdt fra 4. til 7. maj. Det blev organiseret som en internetkonference.
      Arrangørerne havde fundet gode og funktionelle platforme til konferencen, og deltagerne mente nok, at dette virkelig var en konference og ikke bare endnu et webinar. Konferencen blev gennemført med 236 deltagere fra 34 lande, og en række nye forskningsresultater blev præsenteret via plakater og foredrag. Denne konference var præget af andelen af ​​flere forskere og emner uden for Europa end normalt sammenlignet med tidligere konferencer.
      En mere dybdegående artikel om konferencen kan læses i efterårets nummer af Gudnoloddi og Fennoscandian Bats.

En anderledes, original og vellykket flagermuskonference blev arrangeret i Turku. Foto: Leif Yngve Gjerde.
 

Torsdag 18. marts 2021

EuroBats fejrer 30 år ▲
I år er det 30 år siden, at den europæiske flagermusaftale blev underskrevet. EUROBATS er navnet på den administration, der sikrer, at aftalen følges op. De er placeret i Bonn (Tyskland), hvor sekretariatet er placeret for de kontraherende parter.
      NIFF arbejder nu på at opsummere, hvordan de nordiske lande (eksklusive Island) har fulgt op på aftalens indhold. Resultatet vil blive præsenteret i decembernummeret af Fennoscandian Bats.

Søndag 14. marts 2021

Ny web-side med overblik over European Bat Research Symposium'erne ▲
I dag blev internetsiden www.ebrs.date lanseret med information om tidligere og kommende European Bat Research Symposiums. EBRS blev første gang organiseret i 1978, og er siden blevet fulgt op med en konference hvert tredje år. Arrangøren til hvert symposium har deres egne individuelle løsninger med en web-side, som skal informere om den kommende eller pågående konference. Desværre forsvinder disse web-siderne efter hvert, noget som gør informationen fra og om konferencen vanskelig at spore op i eftertid. Information om lokalitet, indhold, arrangør og udgivet materiel (som f.eks. Book of Abstracts) er fra mange symposier praktisk talt umuligt at opspore efter få år. Målet med den nye web-siden er at gøre informationen let tilgængelig efter arrangørens hjemmesider er lagt ned. Videre bliver dato og arrangør for kommende konferencer at finde på www.ebrs.date. Dette gør det lettere for interesserede og stadig søge nettet for at finde en kommende hjemmeside som ingen ved, hvor eller hvornår de eventuelt dukker op.

Fra EBRS i Donostia i 2017. Foto: Leif Yngve Gjerde

Søndag 28. februar 2021

Mange års internationalt forskningsprojekt om flagermus er truet politiets klodsede grænsekontrol ▲
I de senere år har den idealistiske forening Nordisk Informationscenter for flagermus (NIFF) udviklet et netværk af automatiske stationer, der hvert forår og efterår vil indsamle data om flagermusaktivitet, efterhånden som vejret bliver mildere eller koldere, afhængigt af sæsonen. Med indførelsen af ​​norske (og til dels svenske) regler, efter at Covid-19-pandemien startede i februar sidste år, har situationen krævet øget legitimitet af et mangeårigt skandinavisk fænologi-studie. Hovedproblemet er imidlertid ikke reglerne, men at de statslige administratorer (politi, toldere, militær), der kontrollerer grænserne på vegne af de nationale regeringer, er inkonsekvente i deres fortolkninger og beslutninger af forskrifterne. Dette fører til øget arbejdstid og omkostninger til den ideelle arbejde, med risiko for at skade en langsigtet forskningsprojekt om klima.
      Flere oplysninger kan læses i artiklen i Urett Forvaltning.

Svensk politi ved grænsekontrollen i Eda, Värmland. Foto: Leif Yngve Gjerde.
 

Onsdag 10. februar 2021

Den svenske flagermuslegende Ingemar Ahlén døde i en alder af 87 år ▲
Ingemar Ahlén blev født den 29. juli 1936 i Värmland. Han var en svensk økolog med tilknytning til det svenske landbrugsuniversitet (SLU), hvor han bl.a. studerede flagermus. Han opdagede i slutningen af ​​1970'erne, at flagermusarter kunne skelnes på deres ultralyd. Han udviklede bestemmende litteratur på svensk og engelsk og var den første i verden på dette område. Han har siden været central for at kortlægge udbredelse af ​​svenske flagermus, og beskrev flere nye arter for Sverige. I de senere år har han også været involveret i forskning om flagermus ved vindmøller både på land og offshore. Han har også beskrevet træk i svenske flagermus.
      Ahlén blev taget for hurtigt fra os, da han døde den 6. februar. Desværre pådrog han sig Covid-19-virussen, som bidrog til hans død. Han havde stadig meget at gøre for at bidrage til forskningen. Fred være med hans minde.
      En mere dybtgående artikel om hans arbejde kan læses i forårets nummer af Gudnoloddi og Fennoscandian Bats.

Ingemar Ahlén på Vindval -konferencen i Stockholm 2013. Foto: Leif Yngve Gjerde.
 

Fredag 15. januar 2021

NIFF med 25 års jubilæum ▲
NIFF blev stiftet i maj 1997 som følge af, at flagermusgrupperne på Jæren, Romerike og i Tydal (Trøndelag) blev etableret. Strengt taget fylder NIFF 25 år i maj 2022, men 2021 er det 25. driftsår. Vi vil således markere jubilæet med information om vores historie.
      Samtidig fylder den europæiske flagermus-aftale 30 år, og vi vil markere vores engagement i forbindelse med overtrædels og ignorering fra de skandinaviske myndigheders side. Dette omfatter også diskrimination og mobning af vores organisation, som involverer Zoologisk Museum i København, Naturvårdsverket i Sverige og Direktoratet for naturforvaltning i Norge.

Fra flagermussamlingen i Rogaland Arboret 2003. Foto: Leif Yngve Gjerde.

Onsdag 9. december 2020

Det første danske vindmølleprojekt stoppede nogensinde på grund af flagermus ▲
Projektet omhandler et vindmølleområde ved Nørrekær Enge, syd for Limfjorden, på i alt 46 vindmøller. Området ligger tæt på et Natura 2000-område med bl.a. damflagermus på udpegningsgrundlaget. De aktuelle sager omhandler opstilling af 36 vindmøller.
      Planklagenævnet har ophævet miljørapporten samt lokalplaner og kommuneplantillæg. Ophævelsen skyldes to forhold:

1. Miljørapporten bygger på forkerte forudsætninger om damflagermus’ måde at flyve på
2. De flagermusundersøgelser, der er lavet, har været utilstrækkelige i betragtning af projektområdets størrelse og placeringen tæt på Natura 2000-området

Det betyder, at det ikke på objektivt grundlag kan udelukkes, at der kan ske skade på udpegningsgrundlaget (damflagermus).
      Som konsekvens af Planklagenævnets afgørelse, har Miljø- og Fødevareklagenævnet truffet afgørelse om at ophæve kommunernes VVM-tilladelser til opførelse af vindmøller på Nørrekær Enge, og sagerne er hjemvist til fornyet behandling.
      Ejeren af projektet er energiselskabet Vattenfall, som ejes 100% af den svenske regering. De har gennem forskningsprojektet Vindval udviklet metoder til, hvordan man gennemfører VVM på flagermus ved vindmølleprojekter. Dette arbejde har været ekstremt omfattende og foregået siden år 2005. Disse standarder har Vattenfall dog ikke anvendt på deres eget projekt i Danmark.
      Mer information i næste nummer af Fennoscandian Bats og Gudnjoloddi.

Første VVM undersøgelse af flagermus ved vindmøller blev gennemført af Norske Naturveiledere for Just Wind A/S. Arbejdet blev udført i Barløse (Assens) i 2010. Foto: Leif Yngve Gjerde.
 

Torsdag 24. september 2020

Fænologi-stationerne er udplaceret ▲
Alle fænologi-stationer er nu blevet udplaceret. De skal registrere efterårsaktivitet til fouragerende flagermus for at vise, hvordan efterårets aktivitet reduceres, når adgangen til insekter forsvinder, og flagermusene går i dvale. Detektorerne er placeret ved Frederikshavn og Søhøjlandet i Midtjylland. Vi arbejder med å få den i Djursland aktiv. Samtidig har vi problemer med at få den ved Dronninglund at fungere.
      Fænologi-stationerne er en del af et skandinavisk netværk med detektorer udplaceret også i Skåne, svenske højlandet, Värmland (2 stk), Örebro, Østfold, Oslo (2 stk) og Romerike.
      Detektorerne skal stå udplaceret indtil månedsskiftet oktober/november. Nogle kontrolleres undervejs, hvor dataene præsenteres her, mens andre står i hele perioden, inden dataene bliver tilgængelige.
      Følg fænologisiden for løbende opdateringer om vejrforhold og flagermusaktiviteter i løbet af efteråret. Resultaterne vil også blive præsenteret i forårsudgaven af Gudnjoloddi.

Lørdag 18. juli 2020

Nyt formidlingscenter for flagermus åbner på Bornholm ▲
Senere på året indvier Naturstyrelsen et nyt formidlingscenter for flagermus i Rø Plantage på Bornholm. Med et formidlingscenter på Bornholm vil Naturstyrelsen udbrede kendskabet til flagermusen til glæde for skoleelever, spejdertrupper, naturinteresserede turister og bornholmere.
      Formidlingscentret kommer til at have til huse i en gammel forfalden, stråtækt bygning i Rø Plantage - også kaldet Borgedalslængen - hvor en koloni af langøret flagermus har slået sig ned på loftet. For at redde koloniens levested renoveres dele af bygningen, mens andre dele skal rives ned. For at forstyrre flagermuskolonien mindst muligt, tilpasses nedrivning og istandsættelse til flagermusenes årscyklus.
      Formidlingscenteret indrettes i bygningens underetage og vil rumme en udstilling om flagermusenes liv, og det vil blive muligt at følge med i livet på loftet via infrarødt kamera.

Formidlingscenter for flagermus i Rø Plantage på Bornholm. Foto: Leif Yngve Gjerde.

Tirsdag 30. juni 2020

Berberlangøre - ny art for Europa ▲
Flagermusearten Plecotus gaisleri (engelsk: Gaisler's Long-ear Bat) er nu blevet anerkendt som en europæisk art med sin begrænsede udbredelse i det østlige Middelhav. For nylig er der offentliggjort resultater fra feltundersøgelser og indsamling af DNA, som har bekræftet artenes tilstedeværelse i den italienske Pantelleria (Ancillotto et al. 2020) såvel som på øerne Malta og Gozo (Mifsud & Vella 2019).
      Denne art blev først beskrevet i 2004 baseret på et indsamlet eksemplar fra det nordøstlige Libyen. Den blev derefter anbragt som en underart af kanarielangøre (Plecotus teneriffae gaisleri). Men tidligere har denne underart været forbundet med brunlangøre (P. auritus), før tilknytningen blev flyttet til grålangøre (P. austriacus). Den blev sidst anbragt som en underart af balkanlangøre (P. kolombatovici), før den blev anerkendt som en separat art.
      På dansk har NIFF foreslået navnet berberlangøre. Navnet bliver gyldige, hvis der ikke modtages bemærkninger inden 1. november.

En brunlangøre i en norsk kirke. Foto: Leif Yngve Gjerde.

Tirsdag 28. april 2020

European Bat Detector Workshop er blevet udsat ▲
Corona-pandemien med alle konsekvenserne har ført til, at 15. European Bat Research Symposium i Turku, Finland, blev udsat fra august i år til næste august. Dette betyder, at 11. European Bat Detector Workshop også bliver udsat. Denne arrangeres af NIFF og arrangeres direkte efter symposiet i Turku.

Foto: Leif Yngve Gjerde.

Tirsdag 28. april 2020

15th European Bat Research Symposium udsættes til 2021 ▲
På grund af COVID-19-epidemien og mange usikkerheder omkring udviklingen i de kommende måneder, besluttede konferencearrangørerne sidste torsdag at udsætte 15th European Bat Research Symposium til 2021. De nye datoer er 2. til 6. august 2021.
      For mere information og opdateringer, se deres hjemmeside www.ebrs2020.fi. Billeder fra tidligere EBRS-møder kan ses her.

Photo: Leif Yngve Gjerde.

Lørdag 4. april 2020

Fænologi-stationerne er udplaceret ▲
I de sidste to uger er de fleste fænologi-stationer blevet udplaceret. De skal registrere forårsaktivitet til fouragerende flagermus for at vise, hvordan forårets aktivitet øges, når adgangen til insekter øges, og flagermus bliver aktive. Detektorerne er placeret ved Frederikshavn, Dronninglund og Søhøjlandet i Midtjylland. Vi arbejder med å få den i Djursland aktiv. Fænologi-stationerne er en del af et skandinavisk netværk med detektorer udplaceret også i Skåne, svenske højlandet, Värmland, Østfold, Oslo og Romerike.
      Detektorerne skal stå udplaceret indtil månedsskiftet maj/juni. Nogle kontrolleres undervejs, hvor dataene præsenteres her, mens andre står i hele perioden, inden dataene bliver tilgængelige.
      Følg fænologisiden for løbende opdateringer om vejrforhold og flagermusaktiviteter i løbet af foråret. Resultaterne vil også blive præsenteret i forårsudgaven af Gudnjoloddi.

Mandag 30. marts 2020

Vi har brug for dine forårsobservationer ▲
Foråret er kommet, og den blå anemone blomstrer allerede mange steder i Danmark. Samtidig arbejder vi på at opdatere vores web-sider om fænologi. Meget af indholdet er baseret på indsendte observationer fra medlemmer og andre naturentusiaster. Tip til nye observationer, inklusive uidentificerede flagermus, er af interesse. Resultaterne offentliggøres på vores fænologisider.
      Vores fænologisider opdateres og forbedres konstant. Vi planlægger en helt ny lay-out med praktisk og omfattende indhold.

Lørdag 8. februar 2020

Vinterguiding i Mønsted kalkgruber ▲
Mønsted startede allerede i 1990'erne med visning i sine miner om vinteren. De tilbød folk ture både lørdag og søndag i begge weekender af vinterferien. Disse ture var meget populære, og 50-100 personer deltog på hver tur.
      Vintertid er dog en sårbar tid for flagermus. Forstyrrelser kan reducere muligheden for overlevelse markant, og sådan aktivitet har været tabubelagt. De fleste seriøse forskere har afstået sådan aktivitet. Det var derfor kontroversielt, da Mønsted kalkminer begyndte med omvisning vintertid. Selvom omvisningen er i den meget begrænsede publikumssektion til minerne, og hvor der er fundet relativt få flagermus, har mange været kritiske til denne praksis. Derudover har Mønsted Kalkgruber været en inspiration til andre mindre seriøse aktører som også har begyndte at guide.
      Men undersøgelser fra både Mønsted og Thingbæk viser, at antallet af overvintrings flagermus til trods for menneskelige vinterbesøg er steget gennem årene.
      Mønsted kalkgruber har to daglige ture i gruberne under hele den danske vinterferie.

Over 18.000 flagermus overvintrer i gruberne ved Mønsted i Danmark. Foto: Leif Yngve Gjerde.
 

Fredag 31. januar 2020

11. European Bat Detector Workshop arrangeres i Finland ▲
Nordisk Informationssenter for Flagermus (NIFF) ønsker at invitere interesserede til det 11. European Bat Detector Workshop. Uddannelseskurset finder sted i Lomakivi (Kausala) i 4 nætter fra 7. til 11. august 2020. Lomakivi ligger 133 km øst for Helsinki.
      Arrangementet afholdes umiddelbart efter det 15. European Bat Research Symposium i Turku. Uddannelsens hovedmål er at tilegne sig viden og træning ved hjælp af ultralyddetektorer, når man studerer flagermus. Dette gøres blandt andet. ved at blive fortrolig med en række modeller og mærker. Registrering er nu mulig. Så hvis du vil deltage i dette kursus, kan du finde mere information her: www.ebdw.eu.

Tirsdag 17. desember 2019

NIFF har brug for tips om vinterobservationer ▲
Nu som vinteren nærmer sig, er de fleste flagermus gået i dvale. Afhængig af art og placering varer dvaletiden højst fra september til maj. Selv under milde vintre forbliver flagermus fraværet af sine jagtområder. Det er ikke lufttemperaturen i sig selv, der regulerer flagermusaktiviten, men tilgængeligheden af ​​insekter. For mange år siden studerede Jens Rydell flyveaktiviteten af ​​nordserotine (Eptesicus nilssonii) i forhold til temperatur. Insektaktiviteten blev korreleret med den aktuelle lufttemperatur. Under 6°C var der ingen aktivitet, medens temperatur over 10°C reflekterede fuld insekt- og flagermusaktivitet.
      Flagermus kan fouragere hele året, hvis der er insekter at finde. I løbet af efteråret og foråret kan sydlige skråninger have et gunstigt lokalt klima for insekter og flagermus. Vandtemperatur kan også være vigtig, da insekter kan klækkes fra vandmasserne, når lufttemperaturen er godt under 10°C, langt ind i efteråret. Sydsverige (Götaland), det sydvestlige Norge og hele Danmark kan have fouragerende flagermus i det tidlige forår, allerede i marts. Desuden kan skimmelflagermusen (Vespertilio discolor) muligvis starte sin visningsflyvning i nærheden af ​​høje bygningskonstruktioner i alle vintermånederne, når aftenstemperaturen når over 4-5 ° C.
      NIFF opfordrer folk til at rapportere om enhver flagermusaktivitet i vintermånederne, da disse data er knappe og vigtige. Både flyvende flagermus  og flagermus i dvale er af interesse.

Fredag 29. november 2019

Ny «håndbog» om flagermus i verdensklasse ▲
Bind 9 i the Handbook of Mammals of the World er det seneste nummer af en bogserie om alle pattedyr på jorden. Den seneste og sidse bind vedrører alle de velkendte 1.400 arter flagermus på vores planet.
       Hver art er dækket med tekst, kort, illustrationer og referencer. Ifølge Lynx-udgiveren skal informationen være opdateret, men NIFF har oplysninger om, at nøgleviden ikke er inkluderet. Bogen er stadig det mest omfattende arbejde med vores flagermus nogensinde.
       NIFF har modtaget en kopi, der skal boganmeldelse i det næste nummer af Gudnjoloddi og Fennsocandian Bats.

Torsdag 31. oktober 2019

Undersøger fugle for at forstå oprindelsen af skimmelflaggermus ▲
Den geografiske oprindelse af skimmelflagermus (Vespertilio discolor) har hidtil været uklar. Det har altid været formodet, at de stammer fra steppe-regionerne i Sydøsteuropa, nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Desuden formodedes de, at de fouragerede i steppeområdene om sommeren, efterfulgt i efteråret af parringsaktivitet og overvintring i bjergområder indeholdende klipper.
       En ny litteraturundersøgelse har som mål at gennemgå fuglearter med lignende krav til økologi og habitat som skimmelflagermus. Denne undersøgelse kan kaste lys over mysteriet, der har fulgt denne art siden 1800-tallet.
      Mere information kan læses i næste nummer af Fennoscandin Bats og Gudnjoloddi.

Onsdag 28. august 2019

Fænologistationerne er udplaceret ▲
Nu er alle fænologistationer blevet udplaceret. De er beliggende ved Rye (Jylland), Dronninglund (Jylland), Taberg, Köla (Vestra Värmland), Askim, Lillestrøm og Østensjøvannet (Oslo). Stationerne ved Frederikshavn og Djursland blev ikke anvendt af praktiske grunde. Stedet ved Hovdala blev ikke brugt, fordi området ikke er egnet til en fænologistation. Et område i nærheden har vist sig at være mer relevant og vil blive undersøgt yderligere i 2020.
      Detektorerne er programmeret til at registrere efterårets aktivitet af flyvende flagermus. Dette viser, hvordan efterårsaktiviteten falder, når adgangen til insekter forsvinder og flagermus går i dvale.

Den mest funktionelle detektor, der nogensinde er produceret, er SongMeter 2 og er vidt brugt i vort fænologearbejde.

Onsdag 31. juli 2019

Wildlife Acoustics stopper produktionen af SongMeter 3 ▲
Den USA-baserede producenten Wildlife Acoustics annoncerede for nylig, at deres anden generation af passive detektorer, SongMeter 3, vil være i produktion fra juli 2019. SongMeter 3 blev oprindeligt lanceret i maj 2014 som en ny generation af den perfekte detektor. Den blev udviklet på baggrund af erfaringerne fra SM2-detektoren. SM3 var imidlertid betydeligt dyrere og meget tungere. Størrelsen og vægten gjorde det upraktisk til feltarbejde. SM3 varede kun fem år.

Onsdag 24. juli 2019

Regionale forskelle i hvad flagermus spiser må undersøges ▲
En finsk forskningsgruppe søger at indsamle flagermusprøver i hele Norden. Undersøgelsen forsøger at undersøge virkningen af regionale forskelle på reproduktion og kost af flagermus.
       Forskelle mellem nordlige og sydlige forhold må også undersøges. Forskningsgruppen ønsker at anvende molekylære metoder til at undersøge, hvad flagermusene spiser, og hvordan forekomsten af mad korrelerer med flagermusens reproduktionsperiode.

Mandag 22. juli 2019

Vigtigt at mærke dine detektorer ▲
Mærkning af detektorer med ejerens navn er vigtigt for at få disse til tilbage. Under et besøg i Sostrup Slot i september 2018 blev vi informeret om, at der var fundet en AnaBat Express fra NOVANA-projektet i 2015. Efter tre år hvor den var sporløst forsvundet, ser det ud til, at det nu endelig kommer tilbage til den rigtige ejer. Dette viser, hvor vigtigt det er at markere alt feltudstyr med navne og kontaktoplysninger.
      Mere information kan læses i næste nummer af Fennoscandin Bats og Gudnjoloddi.

Sostrup Slot i Djursland. Foto: Leif Yngve Gjerde.

Tirsdag 25. juni 2019

Øgning i overvintrende flagermus i svenske miner forårsaget af klimaændringer? ▲
Fra 1980 til 2017 blev overvintrende flagermus overvåget ved tre nedlagte miner i det sydlige Sverige. Taberg- og Kleva-miner har hver omkring 1,5 km tilgængelige passager. Her registreres højst 517 (Taberg) og 132 (Kleva) flagermus, fordelt på 6 arter. Ädelfors er en lille mine med højst 22 individer.
      Antallet har været konstant for vandmusøre og brunlangøre. I modsætning hertil er skægmusøre, skovmusøre og frynsemusøre steget meget i antal. Nordserotine har vist en markant, men svag tilbagegang.
      Den samme tendens er registreret for disse arter også ellers i Europa på de britiske øer. Dette indikerer, at der er en fælles årsag til ændringerne i bestanderne. Forfatterne er modige nok til at antyde, at der er klimaændringer, der kan forårsage ændringerne uden yderligere bevis for dette.
Kilde: Jens Rydell, Johan Eklöf, Hans Fransson, and Sabine Lind. 2018. Long-Term Increase in Hibernating Bats in Swedish Mines — Effect of Global Warming? Acta Chiropterologica 20 (2), 421-426. ISSN

Vandmusøre ved Romsåsen miner. Foto: Leif Yngve Gjerde

Søndag 5. maj 2019

«6th International Berlin Bat Meeting» arrangeres i marts 2020 ▲
Leibniz Institut for Zoo og Wildlife Research organiserer 6th International Berlin Bat Meeting fra 23. til 25. marts 2020.
      Med denne konference ville Christian C. Voigt og Tanja Straka fremme en udveksling af ideer relateret til «menneskelige perspektiver på flagermus». Registrering åbner tidligt sommer. For mere information og opdateringer se deres hjemmeside www.batlab.de.
      Billeder fra tidligere møder kan ses her.

Christian C. Voigt ved mødet i 2015. Foto: Leif Yngve Gjerde.

Mandag 25. februar 2019

Flagermus får flere muligheder for at finde føde i Sydthy ▲
Naturstyrelsen er netop gået i gang med at genskabe naturlige vandstandsforhold ved Hvidbjerg Plantage i Thy. Flere naturlige søer og vandhuller gør det nemmere for flagermus at finde føde.
      I løbet af april genetablerer Naturstyrelsen de naturlige vandstandsforhold nær Bodbjerg Sande og Lillehav. Det giver nye våde naturområder på knap 60 hektar fordelt på de to områder.
      Det betyder mere konkret, at knap fem kilometer tidligere opgravede grøfter dækkes med den tidligere opgravede jord fra grøfternes kanter. Hermed føres vandet ikke væk fra området, men samles i nye vådområder.
      Mer information findes at læse i næste nummer af Fennoscandin Bats og Gudnjoloddi.

Onsdag 27. juni 2018

Har du fundet en forladt unge af flagermus? ▲
Lejlighedsvis synes der at være en flagermus, der har forladt moderen. Den skal hurtigst mulig hænges tæt på, der den blev fundet. Ungen er normalt ikke forladt. Placer det så højt som muligt, i skyggen af husets væg. Der vil moderen normalt finde den senere om natten.
       Det er næsten umuligt at opfodre en flagermus selv, og dog vil barnet ikke være i stand til at tilpasse sig naturen uden moderens hjælp og træning. Hvis du ikke ved, hvor ungen kom fra, skal du kontakte et dyrehospital, der kan yde yderligere rådgivning (f.eks. NIFF).
       Hvis du har mulighed for at tage billeder og sende dem til NIFF via email (vi modtager ikke MMS), kan vi bekræfte, at det virkelig er en unge (nogle arter er kun 3-4 cm lange, hvilket betyder folk tror de er børn).

Søndag 24. juni 2018

Ny rapport om overvejelser vedrørende etablering og drift af vindmøller ▲
Rapporten beskriver, hvordan nordserotine (Eptesicus nilssonii) og barbastell (Barbastella barbastellus) påvirkes af vindkraft og hvordan dette skal håndteres. I nordsverige er nordserotine ofte den eneste forekommende flagermusart i vindkraftområder. Barbastall er til stede i det sydlige Sverige og jager næsten udelukkende i områder, hvor skoven er blevet efterladt i lang tid og kunne udvikles frit. Dette gælder også i nogen grad for nordserotiner i nord. Skovbrug er afgørende for både barbastell i det sydlige Sverige og nordserotiner i nord.
      Rapporten blev offentliggjort i maj og kan downloades fra det svenske Naturstyrelsen.

Mandag 9. oktober 2017

Kontroversielt europæisk pattedyratlas planlagt for ny bogudgivelse
Takket være bidrag fra de fleste europæiske lande publicerede Societas Europaea Mammalogica deres første atlasbog om pattedyr i 1999. Men bogen blev kontroversiel og kritiseret. Dette skyldtes, at forud aftalte betingelser blev ændret under data indsamlingen til den første bog. Da EMMA-projektets grundlægger og første-forfatter François Grout de Beaufort (direktør for Naturhistoriske Museet i Paris) døde i løbet af foråret 1995, overtog Anthony J. Mitchell-Jones (English Nature) som første forfatter og fjernede Beaufort helt fra den lange forfatterlisten.
      Der var også individuelle løsninger for hvert bidragsland, som ofte var af væsentlige forskellige standarder. For eksempel var de svenske kortdata af flagermus, bidraget fra Ingemar Ahlén, hovedsagelig baseret på antagelser og ikke faktiske data. Sverige var det eneste land til at gøre det, og det overtrådte en vigtig princip vid bogen.
      Desuden blev danske data forsætligt tilbageholdt fra bogen. Når det drejer sig om arten grå skimmelflagermus (Vespertilio murinus), havde Hans J. Baagøe (Zoologisk Museum i København) tilbageholdt 31% af de 50x50 km UTM-kvadrater, hvor han allerede havde fundet arten under sin danske flagermus-atlas.
      Arbejdet med at koordinere EMMA2-projektet startede under et møde i Rom i november 2016. Den anden udgave af Atlas of European Mammals er planlagt til at blive lanceret år 2024, på 25 års jubilæet for den første bog.
      Mere information tilgængelig i næste nummer af Fennoscandin Bats og Gudnjoloddi.

Lørdag 23. september 2017

Efteråret er her og flagermusene forbereder sig på at gå i dvale ▲
Efteråret er sæsonen da flagermusene skal forberede sig på en lang vinter uden adgang til insekter. Det betyder at de skal øge sin vægt om aftenerne eftersom de bliver alt mer kølige. De tidligste arterne, vores tre pipistell-arter, trækker til områderne omkring Ryfylke, Skåne og Danmark. Dette sker allerede fra midten af ​​august. De andre arter skal bruge tid til at fouragere på insekter når nætterne er over 10 ͦ C. Ved temperaturer under 6 grader, stoppes insektaktiviteten, og der er ingen mad at finde for flagermusene. Gatlys er således en god habitat for flagermus. Nogle insektarter tiltrækkes af hvide gadelys, og hvorhen nogle af vores vanligste arter fouragerer.
      Efterårstormene kommer nu fra sydvest over Atlanterhavet, og den første kom over Skandinavien i begyndelsen af september. Klare nætter er ofte for kolde til flagermusene, da temperaturen kryber ned til frysepunktet. Men nætter med overskyet vejr, især før eller efter stormen er gået, kan man stadig finde flagermus på 7-8-9 grader til langt ind i oktober. Aktiviteten varierer naturligvis meget mellem regioner. Der er store forskelle, når dyrene er aktive, hvis man sammenligner mellem Nord-Norge/Norrland og Sønderjylland/Fyn/Skåne. Dog er det små variationer indenfor Danmark.
      Hvert efterår overvåger NIFF, hvordan aktiviteten falder. Vi har oprettet automatiske stationer i Norge, Sverige og Danmark, der registrerer aktivitet hver nat i september og oktober. Men vi har også brug for tips fra publikum om hvornår de ser flagermusene stadig i aktivitet. Flere oplysninger findes på vores fænologi sider.

Bogstadvannet med Bogstad besøksgård i Oslo. Foto: Leif Yngve Gjerde.

Søndag 16. juli 2017

10^th European Bat Detector Workshop ▲
I forbindelse med den europeiske flaggermuskonferansen (European Bat Research Symposium) som arrangeres hvert tredje år, har det også blitt arrangert et treningskurs for bruk av ultralydsdetektorer. Denne tradisjonen startet i 1991, og ble denne gang nesten tilsidesatt. Arrangøren som står for den europeiske konferansen hadde nemlig allerede i 2014 forpliktet seg til å arrangere workshopen. Men de kansellerte arrangementet uten å gi beskjed videre. Det var derfor tilfeldig at NIFF fikki vite dette og kunne ta affære.
      Ved den 5te Internasjonale Berlin Bat meeting i slutten av februar i år besluttet derfor Leif Gjerde fra NIFF og Didier Mauuary fra Bluebat å gjøre et forsøk.
      Treningskurset blir nå arrangert i landsbyen Bidarray i Baskerland. Stedet ligger ved foten av de franske Pyrineene, der de fleste europeiske flaggermusartene forekommer. Foreløpig er nesten 30 deltagere fra nær 15 land påmeldt. Og det er fortsatt ledige plasser for de som er interessert.
      Mer informasjon finnes på en egen web-side for de europeiske treningskursene, www.ebdw.eu.

Lørdag 30. maj 2015

Arktiske  flaggermus:  kirker i Finnmark kartlagt ▲
I januar ble kirkene i Øst-Finnmark kartlagt. Det er kirkeloft og tårnene som ble undersøkt for spor, og prøver er sendt for DNA testing. Prosjektet fikk mye mediaomtale, og prosjektet er en del av NIFFs fokus på flaggermus i arkiske områder. Nordre Øyeren Biologiske Stasjon (NØBI) og Nordisk Informasjonssenter for Flaggermus (NIFF) arbeider med et nasjonalt prosjekt for å kartlegge flaggermusenes bruk av kirker i Norge. Dette arbeidet ble påbegynt i 1995.
Ønsker tips: Tips på observasjoner av flaggermus ønskes fra publikum. Dette gjelder både dyr som er sett ute mens de flyr, og dyr som dukker opp ved/i bygninger.

Prosjektets formål er å:

• kartlegge omfanget av flaggermusenes bruk av kirker.
• undersøke flaggermusenes kriterier for valg av forskjellig type kirker.
• gi informasjon om flaggermusenes bruk av kirker.
• lokalisere kolonier som er egnet for videre studier over flere år.

Prosjektet ble selvfinansier med noe støtte fra Fylkesmannen i Finnmark sin miljøvernavdeling. Mer informasjon om kirkeprosjektet kan fås på hjemmesiden www.flaggermus.no/kirker

Brunlangøre er ennå ikke funnet i Finnmark. Foto: Leif Gjerde.

Torsdag 1. januar 2015

Skandinaviske flaggermus med nye navn ▲
Siden 1997 har NIFF arbejdet med å navngi alle flagermus både i Skandinavia, Europa og rundt om i resten av verden. Det finnes rundt 1000 arter, men målet har ikke været å gi alle navn. Derimod har ønsket været å navngi alle familier, større slekter og de artene som har været omtalt i skandinavisk litteratur. I tillegg er også alle de europeiske og nord-amerikanske arterne omfattet af projektet. Nå har de skandinaviske artene fået navn, og de andre grupperne vil gradvis følge.

Strenge kriterier
Det er strenge kriterier for å navngi artene. Informasjon om navnebruk i skandinavia er samlet inn, og inngående informasjon om de enkelte artene er undersøkt. Nye arter får navn etter spesielle instrukser. Særlig uvant i begynnelsen vil være at artene ikke automatisk slutter på "flaggermus". F.eks. heter skjeggflaggermus nå skjeggmusøre. Store navnegrupper er bl.a. flygehund, bladneser, bladhaker, aftenseiler, vampyrer, langhaler og hesteskoneser.

Skandinaviske navn
Arbeidet er gjort i samråd med Norsk Språkråd og gjelder for Norge, Sverige og Danmark. Tiden vil vise hvor godt mottatt de nye navnene bliver, det er nemlig ingen myndighed som lengre skal godkjenne navn på dyrearter, det er fagmiljøet kombinert med folkets dom (sædvane) som afgør hvilke navn som vil overleve over tid.
      Det vil ta tid før all litteratur vil bruke de nye navnene, og vi vil gradvis endre navnene på våre hjemmesider.

Mandag 25. februar 2013

Baagøe har valgt at gå på pension ▲
Pattedyrkurator gennem næsten 40 år, Hans J. Baagøe, har valgt at gå på pension med udgangen af marts måned. Dette oplyser Peter Rask Møller ved Sektionen for Vertebratzoologi på Zoologisk Museum i Købehavn.
      Baagøe er oprindelig fra København, og under sine unge år facinerede han seg for skimmelflagermusen blant byens gader. Hans daglige arbejde har været tilknyttet pattedyrafdelingen ved museet i København, men mye af hans interesse har været fokuseret på flagermus.
      Hovedforskningsområdet var flagermusenes biodiversitet indenfor rammerne af projektet "Analyse og sammenligning af insektædende flagermusfaunaer hvad angår diversitet i vingemorfologi, sonar, flugtstilarter, og habitatvalg inklusive faunistiske studier og detailstudier af enkelte arter".
      Baagøe har arbejdet med at samle observationer fra hele Danmark gennem sine mange ture, samtidig som han har systematisk samlet inn døde dyr sendt til museet i København.

Torsdag 26. juni 2012

Bøgmusøre fundet på Bornholm ▲
En enkelt hann blev fundet udtømt i en vask i Rø på Bornholm den 18. september 1987 (Baagøe & Trolle 1988). Desuden nævner Baagøe om et nyere fund med detektor tæt på skovridergården Rømersdal i Ekkodalen sensommeren 1988.
      Med bakgrund i fundene fra 1988, har Hans J. Baagøe fra Zoologisk museum i København ønskede å kortlegge flagermusfaunaen ved Ekkodalen for at finde en mulig bestand af bøgmusøre. I 2011 gjorde han og nogle kolleger et vellykket forsøg i skoven Almindingen.
      Fund af både hanner og hunner, og dokumentation på reproduktion, viser at arten stadig findes på Bornholm som bestand. Arten en af de mest stationære i Europa, og populationen er formentlig en relikt fra et tidligere varmere klima. En må anta at bestanden er meget lille, og derfor er meget sårbar. Det blir spændende å følge med på Baagøe sitt videre arbejde på Bornholm de kommende år.